<< Tilbage
Dato: 30-07-2009
Hold på dine kunder
Erhvervsbladet torsdag den 30. juli 2009

I en tid som denne hvor kunder fokuserer på at få det maksimale ud af deres penge, og hvor mange virksomheder lider under finanskrisen, er det mere end nogensinde ekstremt vigtigt at holde fast på de kunder man har, både de langvarige kunderelationer, men også de nye der henvender sig. Ifølge artiklen i Erhvervsbladet 30. juli 2009, shopper kunder nemlig mere rundt for at finde de bedste tilbud i denne tid, og virksomhedslederes fornemste opgave er at fastholde dem.

I denne sammenhæng er det meget vigtigt at lære kundernes behov at kende, og som Lone Rasmussen, forbruger- og fødevarepolitisk chef i Dansk Erhverv siger, "Du skal sørge for, at kunden går glad og tilfreds fra handlen, så de har lyst til at komme igen."

Der er flere måder at lære sine kunder at kende. En metode, der ofte bliver brugt er at indhente viden fra virksomhedens sælgere, men er dette nok til virkelig at komme til bunds i kundernes behov? Lone Rasmussen fortsætter, "Man skal gå skridtet videre og finde ud af noget mere om sine kunder. Dér går det tit galt. Virksomhederne tror, at de ved, hvad kunderne efterspørger, og risikerer nogle kedelige overraskelser. Man kan med fordel gå mere ind i at spørge og være lidt mere opsøgende for at høre, hvad kunderne er glade for."

Derfor er det oplagt at få foretaget en kundetilfredshedsanalyse, både fordi man får svar på hvad der skal til for at kunderne er tilfredse, men også fordi svarene i en sådan undersøgelse er anonyme, og derfor tit ærligere end hvad sælgerne får at høre.

Er du interesseret i at høre hvad dine kunder virkelig mener, og dermed få værktøjerne til at holde på dem, så kontakt 4B Analyse & Marketing A/S for at høre hvad vi kan hjælpe med.

 

http://www.erhvervsbladet.dk/erhvervsklima/kunderne-shopper-rundt-hold-paa-dem
KONTAKT
Streg.gif

4B Analyse & Marketing A/S
Håndværkervej 19
9000 Aalborg
Telefon +45 70110011
Telefax +45 98954011
Mail: 4-b@4-b.dk